I forbindelse med præsentationen af Memphis Depay, var pressen mødt op til pressemøde hos FC Barcelona. Her var det dog ikke blot Memphis, der var i fokus. Den fremmødte presse var i lige så høj grad interesseret i at høre mere om Antoine Griezmanns fremtid i klubben.

LÆS OGSÅ: Memphis forklarer: Derfor vil jeg ikke kaldes Depay

Der har nemlig været mange rygter om, at han er på vej væk fra klubben denne sommer. Der har bl.a. været rygter om en byttehandel med Atletico Madrid, ligesom han er blevet tilbudt til flere klubber i Premier League.

Barcelona-præsident Joan Laporta gjorde dog intet for at mane disse rygter i jorden ved torsdagens pressemøde. Faktisk bekræftede han, at der har været forhandlinger, og at der har været forhandlinger på det seneste.

“Vi befinder i et meget specielt transfervindue, hvor klubberne har et meget begrænset økonomisk råderum, og hvor man i høj grad kigger på byttehandler. Vi sætter stor pris på Griezmann, men det er ingen hemmelighed, at flere klubber har vist interesse for ham. Han er dog en topspiller og derfor er det ikke sikkert, at der kommer et tilstrækkeligt godt nok tilbud til, at han kan forlade klubben,” lød det fra Laporta.

Derudover gjorde han det klart, at de er nødt til at skabe balance i økonomien denne sommer, hvorfor de er åbne for bud på den franske stjerne.

“Vi ønsker at konstruere vores trup med økonomisk balance. Vi har ikke noget som helst problem med Griezmann og vi er meget tilfredse med ham professionelt, men vi er åbne for tilbud da vi befinder os i en meget vanskeligt periode. Vi bliver nødt til at skabe balance og derfor er vi åbne for de tilbud og forslag til byttehandler, som måtte melde sig. Hvis vi tager imod et tilbud vil det dog på ingen måde skade mulighederne for at skabe et vinderhold,” sagde han.

“Lige nu er Griezmann Barca-spiller, men det er ingen hemmelighed, at der har været forhandlingerne de seneste uger. Lige nu regner vi med Griezmann i Barca, men der har været interesse for ham, da han er en af de bedste,” rundede han af.

LÆS OGSÅ: Wijnaldum åbner op: ‘Jeg har støttet Barca siden jeg var ung’

Derfor kan det meget vel ende med, at Barcelona ender med at tage afsked med Griezman i den kommende tid.