På trods af, at FC Barcelona fortsat er hårdt ramt på økonomien, har de i sinde at være aktive i det kommende transfervindue i januar.

Der har været stor spekulation om, hvorvidt Barcelona ville vente med at hente nye spillere indtil næste sommer.

LÆS OGSÅ: Utilfreds Atletico Madrid-stjerne vil væk i januar

Det skyldes, at de fortsat er hårdt ramt på økonomien. Derfor har de ikke råd til at foretage store indkøb, hvilket begrænser dem i forhold til, hvilke spillere, der kan hentes.

Ikke desto mindre har de dog planer om at være aktive i det kommende transfervindue, hvor de har intentioner om at forbedre deres trup.

Det er blevet bekræftet af klubbens præsident, Joan Laporta.

“Vi arbejder på januarmarkedet. Vi diskuterer internt med bestyrelsen, Xavi og hans medarbejdere. Vi har til hensigt at forbedre vores trup, som altid,” lød det fra ham ifølge Fabrizio Romano.

LÆS OGSÅ: Storklub vil hente De Jong i januar

Han har dog ikke løftet sløret for, om der er konkrete positioner eller spillere, der er i fokus hos Xavi og co. forud for januars transfervindue.

author avatar
Nicolai Busekist