Laporta er officielt blevet indsat som Barcelonas nye præsident. Dette fandt sted ved en lille ceremoni på Camp Nou, hvor han fik sat nogle ord på de problematikker, man har i Barcelona, ligesom han også talte om Lionel Messi og Ronald Koeman.

LÆS OGSÅ: United har udset sig den perfekte erstatning for Nemanja Matic

Laporta fik hurtigt understreget, at han vil gøre alt, der står i hans magt, for at kunne overbevise Messi om, at han skal blive i Barcelona. Han fortalte ligeså, at Ronald Koeman har bestyrelsens støtte, hvorfor også han står godt i Barca.

“Jeg er her for at træffe beslutninger, og det er en prioritet at overbevise Leo om at blive,” sagde Laporta ifølge AS og henvendte sig direkte til Messi:

“Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få dig til at blive hos os, og jeg er sikker på, at hvis lægterne var fyldte, ville du ikke forlade os. Vi vil gøre alt for at overbevise dig om at blive.”

Han satte herefter nogle ord på Ronald Koeman, som har bestyrelens støtte.

” Ronald, du har opbakningen fra denne bestyrelse. Holdet har forbedret sig, og vi skal prøve at vinde igen. Hvis vi kommer os økonomisk, vil vi igen være konkurrencedygtige i Champions League.”

LÆS OGSÅ: Video: Holdkammerater hylder Messi

Ronald Koeman har kontrakt med Barcelona frem til sommeren 2022, men som bekendt udløber Messis kontrakt til sommer, hvorfor han er fri til at snakke med andre klubber.