Barcelona har flere gange løjet over for Lionel Messi. Det mener Joan Laporta, som også siger, at han er den eneste, der kan få Messi til at blive på Camp Nou, hvilket mange fans vil velkomme med kyshånd.

LÆS OGSÅ: Barcelona-truppen til kampen mod Valencia

Magikeren er fri til at snakke med andre bejlere ved årsskiftet, men langt de fleste rygter forlyder om, at han vil ende i Manchester City eller Paris Saint-Germain, hvis han ender med at forlade FC Barcelona.

Han har dog stillet op til et sjældent interview, som vil blive sendt på tv i Spanien den 27. december. Han siger i interviewet, at han havde det dårligt i sommers, men at han skulle have det bedre nu, og faktisk være glad i klubben.

Det kan muligvis være med til at sætte en dæmper på rygterne.

Laporta fastholder dog sin tro på, at han er den eneste, der kan få Messi til at blive.

“Jeg er sikker på, at Lionel Messi ønsker at fortsætte i Barcelona. Det vil afhænge af, hvilket tilbud han får af den kommende præsident. Han ønsker at se et konkurrencedygtigt hold blive bygget op igen, så man igen kan opleve Barcelona, der vinder Champions League,” siger Joan Laporta til ESPN.

“Klubben har flere gange løjet, men alligevel er det ikke blevet, som alle havde ønsket. Han er et sted i karrieren, hvor han stadig ønsker at vinde titler.”

Laporta har tidligere været præsident i FC Barcelona, hvorfor han og Messi har et godt kendskab til hinanden.

LÆS OGSÅ: Barcelona-profil forventes snart kampklar

“Jeg ser ikke Messi i en anden trøje end Barcelonas. Historien mellem ham og klubben er så smuk, at den kommende præsident er obligeret til at indgå en ny aftale med ham.”

author avatar
Mathias Busekist