Joan Laporta er blot én af mange, som nu har valgt at kommentere på artiklen, der blev bragt i El Mundo Deportivo, der offentliggjorde Lionel Messis kontraktlige forhold hos FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Overvældet Ilaix Moriba fortæller om sin debut for FC Barcelona

Det fremgik af de lækkede tal, at Lionel Messi har tjent 4,1 milliarder kroner i FC Barcelona siden 2017, men Laporta mener dog ikke, at dette har noget at gøre med Barcelonas økonomiske kriser.

Det siger han til RAC1.

” Jeg vil gøre alt for, at Messi bliver i klubben. Jeg kan fornemme, at han er glad, og at han vil blive. Det kræver, at han har et sportsligt projekt, som han kan stole på, ligesom at Barcelona skal være konkurrencedygtige,” indledte Laporta.

Han snakkede herefter om Messi-lækket, hvor han kunne fortælle, at han valgte at sende en besked.

“Jeg valgte i går at sende en besked til Messi, da jeg ønskede at vise min støtte. Han skal ikke lytte til medierne, da alle Barca-fans i hele verden, ønsker at han bliver. Det er naturligvis også en hård nyhed, der skader Barca, da der ikke er nogen, som leder klubben – og derfor kan denne slags ting ske.”

Laporta er dog overbevist om, at Messi ikke har noget at gøre med Barcelonas økonomiske krise. Han spiller nemlig en meget stor rolle, når man snakker Barcelonas indtægter.

“Barcas økonomiske situation er ikke på grund af Messis kontrakt. De tjener mere på Messi, end hvad det koster at have ham. Messi står for en tredjedel af Barcelonas totale indkomst. Det, som Messi har givet klubben, har ikke en pris. Du kan kigge på Barcelonas salg af trøjer – 8 ud af 10 solgte trøjer er med Messi,” siger han.

LÆS OGSÅ: Victor Font nedtoner Barcas afhængighed af Lionel Messi

Lionel Messi og Barcelona har valgt at sætte advokater i gang med at arbejde, da man ønsker at finde frem til personen, der står bag lækket.