I FC Barcelona forsøger man umiddelbart stadig at komme sig over nederlaget til Paris Saint-Germain, som man tørnede sammen med i Champions League, da de gæstede Camp Nou.

LÆS OGSÅ: ‘Lionel Messis fremtid er nu tættere på Manchester City end Barcelona’

De kunne dog glæde sig over, at Gerard Piqué var tilbage mod netop Paris Saint-Germain, hvilket var hans comeback-kamp efter at have været skadet siden november.

Det var dog noget overraksende, at Ronald Koeman valgte at sætte en spiller, som lige var kommet retur fra en skade, direkte ind i startopstillingen, og så mod et hold som Paris Saint-Germain.

Hvis man spørger Joan Laporta, så var Piqué dog et eksempel.

“Nederlaget kan man ikke fjerne. Til trods for at Piqué kom tilbage fra en skade og med risikoen for at bryde skaden op igen, spillede han en god kamp. Han var et eksempel og man skal huske på, at man i disse øjeblikke skal elske Barca endnu mere,” forklarede Laporta.

“Skuffelsen er enorm. Jeg ville bare i seng efter kampen, da jeg var ramt ligesom alle Culés var det. Da jeg stod op den næste dag vidste jeg, at det var vigtigt at udvise støtte til spillerne. Vi kan ikke bare lade dem tage skraldet og stå alene når der i forvejen ikke er fans på lægterne til at støtte dem.”

LÆS OGSÅ: For første gang i historien: Cristiano Ronaldo sætter ny vild rekord

Laporta fortæller endvidere, at han snakkede med Piqué efter kampen. Han skulle naturligvis have været meget hårdt medtaget af resultatet.