Præsidentvalget i FC Barcelona kommer hver dag tættere og tættere på. Og i løbet af de seneste par dage har kandidaten Joan Laporta forklaret nærmere omkring sit sportslige projekt, hvis han skulle blive præsident. Her lægger han ikke skjul på, at det er et projekt, der har Messi hovedrollen.

LÆS OGSÅ: Barca-stjerner kan være ude resten af sæsonen

Lionel Messis nuværende kontrakt står til at løbe ud til sommeren, og det kommende præsidentvalg er ét af de aspekter, der kommer til at have stor indflydelse på, hvorvidt han beslutter sig for at forlænge eller ej.

Der går rygter om, at Joan Laporta har Messis opbakning, hvorfor det kunne tyde på, at det er mere sandsynligt, at Lionel Messi ender med at forblive Barca-spiller, hvis det er Laporta, der ender med at vinde. Laporta lægger da også selv vægt på, at argentineren spiller en stor rolle.

LÆS OGSÅ: Avis: Braithwaite er meget respekteret i FC Barcelona

“Hvis Messi skal blive i Barca, skal han være overbevist om, at han fortsat vil kunne vinde. Vi catalanere er nødt til at stå bag holdet igen. Jeg tror én af nøglerne til at Messi bliver er, at han skal føle sig elsket igen. Vi vil have ham til at smile igen. Hvis det sker, kan vi stræbe efter alting fremover,” lød det ifølge Marca fra Laporta.