FC Barcelonas økonomi er bestemt ikke fremragende. Tværtimod står det rigtig skidt til. Da den catalanske storklub er hårdt presset på den økonomiske front, har de ikke råd til registrere de fire ny tilkomne spillere.

LÆS OGSÅ: Barcelona frygter at miste flere store stjerner

Hidtil har det ikke lykkedes dem at registrere mere end én af de fire spillere. Ifølge den spanske tv-kanal Gol har de nemlig formået at registrere Emerson. Derfor er han nu berettiget til at spille i La Liga i den kommende sæson.

Emerson er dog slet ikke den eneste spiller, der er blevet hentet til Barcelona denne sommer. De har nemlig også hentet både Memphis Depay, Eric Garcia og Sergio Agüero til klubben, og ingen af dem er blevet registreret.

Ifølge Gol har den spanske storklub kun yderligere to dage til at få styr på tingene. Derfor begynder det at haste med at få registreret de tre nye spillere, såfremt de har intentioner om at skulle integrere dem i truppen i den kommende sæson.

Flere spanske medier skriver, at Barcelona føler sig sikre på, at de kan nå at registrere Depay, så han kan spille med i kampen mod Real Sociedad, der bliver spillet på søndag kl. 20.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at de fortsat mangler at registrere Agüero og Garcia, hvis det lykkes dem at registrere Depay inden søndagens kamp. Og meget tyder på, at det kan blive svært for dem at få registreret alle spillere.

LÆS OGSÅ: Ikke længere Guardiolas favorit: Juventus vil hente nedprioriteret Manchester City-spiller

Skal de gøre sig forhåbninger om at registrere alle de nytilkomne spillere, er de nødt til at skabe mere luft i lønbudgettet. Formår de ikke at gøre dette, kan en eller flere af de nytilkomne spillere ende med at tilbringe sæsonen på sidelinjen.