FC Barcelona er gået på jagt efter en afløser for den aldrende Jordi Alba, der er i sin karrieres efterår.

Jordi Alba er fortsat en vigtig spiller for FC Barcelona. Han bliver dog ikke yngre, og den catalanske klub må se i øjnene, at de er nødt til at finde en afløser.

LÆS OGSÅ: Barcelona og tre andre klubber kæmper om Andreas Christensen

I denne forbindelse er de blevet kædet sammen med flere forskellige spillere. Efter sigende skulle de dog have et særligt godt øje til Valencias Jose Gaya.

Det kan dog blive vanskeligt for Barcelona at hente Jose Gaya. Den spanske forsvarer ser nemlig ikke ud til at have planer om at forlade Valencia til sommer.

Tværtimod har der været meldinger om, at han og Valencia nærmer sig en kontraktforlængelse. Hans nuværende kontrakt med La Liga-klubben løber frem til sommeren 2023.

Da man i Barcelona er klar over, at det ikke kan garanteres, at de kan hente Jose Gaya, har man også rettet blikket mod to andre spillere.

Ifølge det spanske medie Fichajes har Barcelona også et rigtig godt øje til både Alejandro Grimaldo og Nicolas Tagliafico, som også ses som mulige afløsere for Jordi Alba.

LÆS OGSÅ: Salah og Mané sætter Premier League-rekord

Under alle omstændigheder forventes det, at Barcelona vil arbejde på at hente en langsigtet afløser for Jordi Alba til Camp Nou allerede til sommer.