På Deadline Day afviste Leeds et bud på 484 millioner kroner på Kalvin Phillips fra Premier League-konkurrenterne West Ham.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Kalvin Phillips er en eftertragtet herre. På det seneste har han nemlig været sammen med flere klubber.

LÆS OGSÅ: Medie: Gerard Piqué overvejer at indstille karrieren

Blandt andet har der været interesse fra både Manchester United og Liverpool, men ingen af de to klubber afgav et officielt bud i januars transfervindue.

West Ham besluttede sig derimod for at prøve lykken. På Deadline Day afgav de nemlig et bud på 55 millioner pund, hvilket er svarende til 484 millioner kroner. Det skriver The Sun.

Til trods for udsigten til at tjene en stor sum penge på den 26-årige midtbanespiller, besluttede Leeds sig for at afvise buddet fra West Ham.

Ifølge The Sun var Leeds ikke villige til at give slip på Phillips i januars transfervindue, da der er risiko for, at de falder ned på en af nedrykningspladserne.

I og med, at den engelske klub anser Phillips som værende en spiller, der er vital for deres overlevelse i Premier League, var de ikke åbne for idéen om, at han kunne forlade klubben.

LÆS OGSÅ: Flere Premier League-klubber viser interesse for Alexander Isak

Midtbanespilleren, der har kontrakt med Leeds frem til sommeren 2024, har i denne sæson spillet 15 kampe, hvori han har bidraget med et enkelt mål og et enkelt oplæg.

author avatar
Nicolai Busekist