Det er ikke nogen hemmelighed, at Eden Hazard har haft sine problemer i Real Madrid. Det er især de mange skader, der har gjort det svært for ham at etablere sig som en fast spiller på holdet, efter sit skifte fra Chelsea.

LÆS OGSÅ: Medie: Haaland har valgt denne klub

Det er dog ikke blot som følge skaderne, at han ikke har opnået den ønskede succes i Real Madrid. Hvis man spørger den belgiske landsholdslegende Gilles de Bilde, er noget af den manglende succes dog også offensivspillerens egen skyld.

Det har han gjort klart i sin klumme i den belgiske avis Het Laatste Nieuws. Her går en stor del af kritikken på, at han ganske enkelt ikke arbejder hårdt nok for sin succes.

“Han har brugt hele sin karriere på at tro på, at hans talent alene ville være nok til at bære ham igennem. Han har aldrig arbejdet for det. Han kommer til den største klub i verden. Han kommer som rekord-indkøb, og han ved, at han er erstatningen for Cristiano Ronaldo, og så ankommer du overvægtig. Det er Eden Hazard,” skriver han bl.a. i De Bilde.

Hazard har igen været ude med en skade på det seneste, men det forventes dog, at han vil være klar til CL-opgøret mod Liverpool. Gilles de Bilde lægger dog ikke skjul på, at han har svært ved at se, hvordan Hazard skal kunne nå det niveau, som de øvrige holdkammerater er på, da hans arbejdsmoral er ikkeeksisterende.

LÆS OGSÅ: Klar til at sælge: Manchester United fastsætter prisen for David De Gea

“Hazard har aldrig lært at have et udgangspunkt at arbejde ud fra. Man får også det indtryk, at han nok aldrig kommer til at kunne spille på fuld damp igen,” skriver han.