RB Leipzig er kendt for at drive forretning således, at man sælger klubbens stjerner, hvorefter man geninvestere pengene i nye talenter, som man igen senere hen vil kunne afsætte til en stor profit.

LÆS OGSÅ: Solskjær åbner op omkring Bruno Fernandes’ træningsmentalitet

Det skulle være dette punkt, man har nået med midtstopperen Dayot Upamecano, som umiddelbart ender med at forlade klubben. Dayots frikøbsklausul lyder på £38 millioner, og RB Leipzig er allerede begyndt at forberede sig på dagligdagen uden den 22-årige forsvarsspiller.

Goal skriver nemlig nu, at RB Leipzig har Mohamed Simakan til lægetjek, og det skulle blot være dette, der står i vejen for, at han kan underskrive en kontrakt, der ser ham skifte til klubben til sommer.

Mohamed bliver dermed Dayots afløser, og man mangler derfor blot at finde ud af, hvilken klub sidstnævnte ender med at spille for. Manchester United er ifølge flere kilder interesseret, og for nylig meldte Bayern Münchens chef Karl-Heinz Rummenigge ud, at de også er interesseret.

Det samme gælder dog Liverpool og Chelsea, som også ønsker at sikre sig midtstopperens underskrift.

LÆS OGSÅ: United-legende udpeger tre verdensklasse Premier League-spillere: Valgte ingen fra United

Det mest forventelige udfald er, at han ender med at skrive under med Bayern München, men der kan nå at ske meget endnu. RB Leipzig skulle dog nu være helt klar, da man har fundet afløseren.