Clement Lenglet var nødt til at forlade banen, da FC Barcelona spillede mod Stuttgart. Årsagen til, at han måtte forlade banen er, at han stødte sit ene knæ kraftigt sammen med en modstander. Derfor var han også nødt til at humpe ud fra banen.

LÆS OGSÅ: Barca-talent sendes til belgisk klub

Efter opgøret har den franske forsvarer dog gjort det klart, at der ikke er tale om noget alvorligt. Derfor ser det ikke ud til, at det er noget, der forhindrer ham i at være med fra starten af den kommende sæson.

“Jeg fik et slag på et sted, hvor jeg oplever lidt problemer, men det er ikke noget alvorligt,” lød det fra den franske forsvarer, da han blev om, hvorvidt der var tale om en alvorlig skade eller ej.

“Jeg er meget tilfreds. Rent kollektivt gjorde vi det rigtig godt. Vi spillede en seriøs kamp og resultatet bekræfter det. Jeg tror at tilskuerne nød det,” udtalte han også, og gjorde det derfor klart, at han var godt tilfreds med resultat af kampen.

Derudover blev han også spurgt om, hvordan han vurderer, at det går med holdets forberedelser. Her fortalte han, at de træner godt, og at de er ved at finde en god form forud for sæsonstarten. Desuden påpegede han også, at de stadig skal spille to venskabskampe inden sæsonstart.

Til sidst kom han også ind på, hvordan hans nye holdkammerat Memphis Depay spillede i opgøret mod den tyske klub.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona sælger fire førsteholdsspillere inden 15. august

“Det er en spiller med stor kvalitet. Jeg kender til ham, da jeg følger ret meget med i Ligue 1. Han er en komplet spiller, der gør det godt på banen og i omklædningsrummet. Han er en åben fyr og det er en fornøjelse at være på hold med ham,” rundede Lenglet af.