Torsdag morgen stoppede Robert Lewandowski for at skrive autografer foran Barcelonas træningsanlæg. Det endte han dog sandsynligvis med at fortryde.
Mens han skrev autografer til en række af de fans, der stod foran træningsanlægget, var der nemlig en anden, der havde andre planer.
LÆS OGSÅ: Barca forhandler med PL-klub om Dest
Ifølge RMC Sport blev hans bildør pludselig åbnet, hvorefter en mand, der tilsyneladende var Barcelona-fan, stjal et ur fra bilen.
Konkret er der tale om et ur fra Patek Philippe, der har en værdi på omtrent 520.000 kroner.
På grund af urets høje værdi lod Lewandowski dog ikke blot manden stikke af. Han løb efter ham, men nåede ikke at fange ham.
Senere formåede politiet dog at finde frem til manden, som også viste dem, hvor han havde gemt uret. Herefter er uret blevet returneret til Lewandowski.
LÆS OGSÅ: Medie: Zanka tilbydes kontrakt af PL-klub
Spørgsmålet er, om det nu får konsekvenser for, hvordan han og andre spillere vil skrive autografer til de fremmødte fans. Ingen af dem har næppe lyst til at løbe risikoen for at blive bestjålet imens.