Der er noget, som bare ikke spiller, når Manchester United og Dortmund forsøger at handle sammen. Det viste sig igen, da Manchester United brugte et helt transfervindue på at lokke Jadon Sancho til klubben, men som i sidste ende ikke blev til noget.

LÆS OGSÅ: Solskjær hylder United-stjerne: “Det var en forrygende præstation”

Det samme er sket i 2013, da Dortmund vurderede, at man hellere ville beholde Lewandowski end at sende ham til Manchester United. Det endte dog med, at han forlod Dortmund til fordel for Bayern München på en fri transfer.

Det fortæller hovedpersonen selv i et interview med France Football. Han blev kåret til Årets Mandlige Fodboldspiller, hvorefter han fortæller, at han var tæt på et skifte til Old Trafford efter en samtale med Sir Alex Ferguson.

“Efter mit andet år med Dortmund havde jeg en samtale med Sir Alex Ferguson. Han ønskede, jeg skulle skifte til Manchester United. Dengang var jeg meget interesseret,” fortæller Lewandowski til France Football.

LÆS OGSÅ: Det sidste er faldet på plads: Atalanta-talent er klar til United-eventyr

“Jeg kan sågar sige, at jeg var klar til at skifte. Men Dortmund ville ikke lade mig skifte. Det påvirkede mig dog ikke helt vildt, fordi tingene gik godt for Dortmund da.”