Robert Lewandowski skiftede denne sommer Bayern München ud med Barcelona. Det betyder, at polakken går glip af Champions League-slutspillet.
34-årige Lewandowski har gjort, hvad han kunne, for at hjælpe Barcelona i denne sæson. Hidtil er det blevet til 18 mål og 4 oplæg i blot 17 kampe.
LÆS OGSÅ: Manchester City-profil forlader klubben
På trods af dette, har den catalanske klub ikke formået at avancere fra gruppespillet i Champions League.
Den polske målbomber havde dog ikke forventet, at det hele ville gå som smurt. Det fortæller han til La Vanguardia.
“Vi udvikler os. Jeg forventede ikke, at det hele ville gå godt fra første sæson. Jeg er ved, at det er en proces, der kræver tid og tålmodighed,” sagde han.
Han understregede dog, at Barcelona naturligvis er en klub, der skal gå videre fra gruppespillet i Champions League.
Samtidig forklarede han, at han var bevidst om, at første sæson ville blive svær, og at truppen vil forbedre sig i fremtiden.
LÆS OGSÅ: Liverpool vil hente Bellingham: Dette er de klar til at betale
“Klubben har været meget igennem de seneste år, og man kan ikke forvente, at det hele bliver vendt rundt på en måned. Vi kommer helt sikkert til at forbedre os,” lød det også fra ham.