Samuel Umtiti er en af de mange FC Barcelona-spillere, der kan ende med at forlade klubben denne sommer.

Der er op til flere spillere i truppen, som FC Barcelona gerne vil skille sig af med. En af dem, som de rigtig gerne vil af med, er den franske forsvarer Samuel Umtiti.

– LÆS OGSÅ: Luis Suarez nærmer sig Premier League-skifte

Og nu lyder det, at den franske klub OGC Nice skulle være klar til at hente den 28-årige franskmand. Til trods for, at de viser interesse, er det dog ikke sikkert, at det bliver til noget.

Ganske vist vil Nice gerne hente ham, men ifølge SPORT har de dog kun interesse i at hente ham, hvis han er villig til at rive sin kontrakt med Barcelona over. På den måde vil han nemlig kunne skifte til Nice på en fri transfer.

Skulle det ske, så er de klar til at give ham en kontrakt med både faste og variable komponenter, herunder en række præstationsrelaterede bonusser.

Det er intet nyt, at man i Barcelona gerne vil af med Umtiti. Det har man forsøgt at komme i flere år, men det er endnu ikke lykkedes at finde en klub, der er villig til at hente den franske forsvarer.

– LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona håber, at Gerard Piqué indstiller karrieren

Nu ser det ud til, at den spanske klub har fundet en måde, hvorpå de kan skille sig af med ham. Det store spørgsmål er dog, om de er villige til at ophæve hans kontrakt.