Manchester United formåede at besejre Liverpool i FA Cup’en med 3-2, hvorfor Ole Gunnar Solskjærs mandskab fortsatte deres imponerende form.
LÆS OGSÅ: Solskjær vil snakke fremtid med United-profil: “Vi må se, hvad der sker”
Det var ingen ringere end Bruno Fernandes, der stod for sejrsmålet, og han har da også været en af de helt store oplevelser i denne sæson. Men snakker man store oplevelser i kampen mod Liverpool, skal man også nævne Mason Greenwood.
Han stod nemlig noteret for et mål samt assist.
Og spørger man Victor Lindelöf, så er han meget glad på hans vegne.
“Jeg var meget glad på hans vegne, han er en fantastisk ung spiller, og når han både scorer og laver assist, er det meget flot. Forhåbentlig kan han fortsætte med at bygge på og blive endnu bedre,” forklarer Lindelöf ifølge Goal.
Han, ligesom Ole Gunnar Solskjær også kunne fortælle, var meget glad for at se, hvordan de kom tilbage mod Liverpool.
LÆS OGSÅ: FC Barcelona får penge i kassen: Tjener millioner på La Masia-talenter
“Vi har gjort det nogle gange, og vi kom tilbage igen i dag. Vi ved, at vi kan gøre det, for vi har troen på tingene,” forklarer svenskeren.