Lionel Messi lægger ikke skjul på, at han fortsat håber på at møde sin rival, Cristiano Ronaldo, når Barcelona i deres næste Champions League-opgør tager imod Juventus. Sandsynligheden er dog ikke stor, da Ronaldo endnu engang er testet positiv for coronavirus.

Den 35-årige Ronaldo har på flere tidspunkter gået i front for hans italienske hold, hvorfor han også er blevet ved med at modbevise sin alder. Desværre ser det ud til, at han må sidde kampen mod Barcelona som følge af den positive coronatest.

LÆS OGSÅ: Philippe Coutinho går imod Lionel Messi

Juventus håber fortsat på, at de får lov at teste ham en sidste gang før Champion Leagues-braget. Og til syneladende er det ikke kun Juventus, der håber på dette, men også Barcelonas Lionel Messi.

Han fortalte nemlig følgende til DAZN: “Da Cristiano spillede for Real Madrid, var kampene selvfølgelig noget specielt. Kampene mod dem er altid noget specielt, men med Cristiano på kampen var de særligt betydningsfulde.”

Har siddet ude i flere kampe

Det har hele tiden været tvivlsomt, hvorvidt fans verden over ville få lov at opleve Cristiano vs Messi igen. Det har det været siden han blev testet positiv første gang den 13. oktober, da han var afsted med det portugisiske landshold.

Han begyndte straks den krævede karantæne, og var derfor nødt til at sidde over i Juventus’ kampe mod Crotone og Dynamo Kiev.

Messi lægger ikke skjul på, at han håber, at han igen kan stå ansigt til ansigt med Cristiano på banen. Da han bliver spurgt ind til hans rivalisering med Ronaldo, da han spillede i Real Madrid, svarede han:

“Det hører fortiden til, og vi kigger frem mod nutidens udfordringer. Onsdag kunne være en sådan udfordring, og vi håber, at Cristiano kan være der, og at han snart kommer sig efter smitten med Covid.”

Dette fulgte han op med:

“Dem med Cristiano var og er altid en særlig duel, som vil forblive det for evigt. De varede i mange år, og det er ikke let at opretholde sådanne niveauer i så lang tid.”

“Vores hold var også meget krævende: Real Madrid og Barcelona. De to stærkeste kluber i verden.”

LÆS OGSÅ: Agent forhandler ny Fati-kontrakt: Kan være knald eller fald

“At konkurrere som ligesindede i så mange år er noget, der vil blive husket for evigt. Duellen mellem mig og Cristiano var god på et personligt plan, og jeg tror folk nød det.”

“Fans af Real, Barca, men generelt alle fodboldfans, har set et fantastisk show. Vi håber at give dem endnu flere følelser onsdag.”