Lionel Messi stillede op til et sjældent interview, da han satte nogle ord på hele sin tilværelse over for La Sexta. Han erkendte, at han burde have gået til psykolog noget tidligere, men at han i stedet valgte at droppe det.

Det er netop dette emne, som Iniesta tidligere har taget op og kommenteret på.

LÆS OGSÅ: Barcelona-præsidentkandidat frygter budkrig om Lionel Messi

“Jeg skulle være taget til en psykolog, men kom aldrig derhen. Det er svært for mig at tage dette skridt, selvom jeg ved, at jeg har brug for det. Man insisterede på, at jeg tog derhen. Antonella har sagt mange gange, at jeg behøver det. Jeg er en person der holder alt for mig selv og jeg deler det ikke med andre. Jeg ved det ville være godt for mig, men jeg gør det ikke,” sagde Messi i interviewet med La Sexta.

Det antages, at der er snak om Imma Puig fra Barcelona. Hun har arbejdet med klubben i femten år, og det er også hende, som var med til at behandle Andrés Iniesta, da han var depressiv.

Iniesta valgte senere at fortælle om sit forløb, hvor han understregede vigtigheden af at have en at snakke med. Imma Puig har også kommenteret på sagen, hvor hun siger, at det gør ingen forskel, om man er rig og berømt.

“De har præcis de samme problemer som alle andre, med den undtagelse, at de arbejder i det åbne. Alle har muligheden for at kritisere dem og vil vide hvad de tjener og kommentere deres privatliv. Det er slet ikke let. Fodboldspillere skal lære at leve med misundelse fra alle sider.”

LÆS OGSÅ: Iniesta følger med fra Japan: Det går ikke godt i Barcelona

Messi blev rådede til at tale med en psykolog af intervieweren. Det vides endnu ikke, om Messi har valgt at følge hans råd.