Det kan godt være, at Lionel Messi ikke havde succes med at vinde prisen som årets spiller ved FIFA’s The Best. Det ændrer dog ikke på, at han ikke fortsætter med at vinde individuelle priser. Han kan nemlig bryste sig af at være blevet kåret som vinder af 2020 Champion for Peace-prisen.

LÆS OGSÅ: Sådan planlægger Joan Laporta at holde Messi i FC Barcelona

Det blev bekræftet fredag eftermiddag, at FC Barcelona-stjerne havde vundet prisen. Det er en pris, der er blevet givet til den verdenskendte argentiner for alt, hvad han gør uden for banen.

“Jeg er virkelig beæret over at blive anerkendt som en retfærdig spiller og for mit sociale engagement med Champion for Peace-prisen i 2020,” skriver Lionel Messi på et opslag på sin Instagram-profil, og følger op med:

“Tak til Peace and Spot for denne smukke anerkendelse,” runder han sit opslag af.

Lørdag kan Lionel Messi meget vel ende med at tilføje endnu en udmærkelse til den i forvejen lange liste. Denne gang er det ikke for sine bedrifter uden for banen, men derimod på banen. Den argentinske stjerne mangler nemlig blot at score to mål, for at matche Pelés rekord for fleste mål scoret for en enkelt klub.

LÆS OGSÅ: Cristiano utilfreds med Lewandowski-kåring: Se hans reaktion

Den brasilianske legende scorede hele 643 mål i 19 sæsoner for brasilianske Santos. Lionel Messi vil have opnået det samme om to mål, men han har dog brugt to færre sæsoner på det, end Pelé gjorde.