Der har været tvivl om argentinske Lionel Messis fremtid. Nu lyder det, at det er slået fast, at han bliver i Paris Saint-Germain.

Lionel Messi kommer ikke til at forlade PSG denne sommer. Der har ellers været rygter om, at den argentinske stjerne vil væk fra den franske klub.

Ifølge Sky Sports er der dog en anden PSG-spiller, der kan få lov til at forlade klubben. Mediet skriver nemlig, at de ikke vil stå i vejen for, at Neymar finder en ny klub.

Messi har ikke præsteret, som mange havde regnet med, efter at være skiftet til PSG. Det ændrer dog ikke på, at han har hjulpet Paris-klubben med at vinde Ligue 1-titlen.

Det ser derfor ud til, at den argentinske stjerne tager en sæson mere i den franske klub, hvor han skal hjælpe dem med at forsvare deres Ligue 1-titel.

Neymar, som han også spillede sammen med i Barcelona, kan dog ende med at forlade klubben til sommer, til trods for, at han har kontrakt frem til sommeren 2025.

Ikke nok med det, så har der også været forlydender om, at en anden argentiner kan ende med at sige farvel til PSG til sommer.

Der har nemlig været forlydender om, at den franske hovedstadsklub gør sig overvejelser om at fyre Mauricio Pochettino, når denne sæson er færdigspillet.