Liverpool er åbne for at sælge Mohamed Salah til sommer, men det kræver, at det rette bud lander på bordet på Anfield.
I de seneste uger har det været på tale, at Mohamed Salah kan være på vej væk fra Liverpool, da han skulle være frustreret i den engelske klub.
Han har været kædet sammen med flere klubber, men især Paris Saint-Germain skulle have stor interesse i at hente den egyptiske stjerne til sommer.
Nu lyder det, at Liverpool er klar til at sige farvel til ham, men det bliver ikke billigt. Og er der ikke en klub, der er klar til at betale, hvad de kræver, skal han ingen steder.
Ifølge det spanske medie Fichajes kræver Liverpool mindst 80 mio. euro (595 mio. kr.) for at slippe Salah, hvis kontrakt med klubben løber frem til juni 2025.
Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 70 mio. euro (520 mio. kr.), men efter sigende er det ikke nok for Liverpool.