I lang tid har det været Liverpool, der har været favoritter til at hente Jude Bellingham, men sådan forholder det sig ikke længere.
Jude Bellingham forventes at blive solgt til sommer, men de interesserede klubber skal indstille sig på at betale en klækkelig sum for ham.
Tidligere har Liverpool været nævnt som favoritter til at hente den unge englænder, men sådan forholder det sig ikke længere.
Ifølge The Athletic forventes det nemlig, at Anfield-klubben ikke kan lege med på det økonomiske niveau, som Real Madrid og Manchester City har planer om at lege på.
Derfor kan det ende med, at de kommer til kort i den kommende budkrig, hvorfor Madrid og City nu ses som værende sandsynlige destinationer for ham.
Det betyder ikke, at Liverpool er helt ude af kampen, men formår de ikke at kvalificere sig til Champions League i næste sæson, er det meget usandsynligt, at de vinder hans underskrift.