Både Liverpool og Manchester United har udvist interesse for Premier League-profilen Yves Bissouma. Det er dog førstnævnte, der er længst i processen, da de overvejer at afgive et bud på den ivorianske midtbanespiller, før United får samme idé. Det skriver ESPN.

LÆS OGSÅ: Forhandlingerne er fremskredne: United er tæt på spansk forsvarer

I Liverpool holder de et tæt øje med den 24-årige Brighton-spiller op til det kommende transfervindue i januar. Det skyldes, at Jürgen Klopp har udset sig Bissouma som en potentiel afløser for profilen Gini Wijnaldum.

Der er nemlig fortsat stor usikkerhed omkring den hollandske Liverpool-profil og hans fremtid. Det har resultere i, at de i Liverpools rekrutteringsafdeling har igangsat forarbejdet, og dermed er gået i gang med at lede efter potentielle erstatninger til Wijnaldum.

Bissouma har spillet stort set ale minutter i denne Premier League-sæson. I løbet af hans tid på banen har han i denne sæson skabt tre chancer, hvorimod Wijnaldum har skabt seks. Bissouma står dog noteret for 40 tacklinger, mens hollænderen kun står noteret for 11.

I forhold til duelspillet er de to midtbanespillere meget jævnbyrdige. De vinder i snit halvdelen af deres dueller, men Wijnaldum har dog en pasningsprocent på 92 procent, hvilket er en kende bedre end Bissoumas pasningsprocent på 86 procent.

Statistikken viser dog, hvad Liverpool og Manchester United har fået øjnene op for. Bissouma har nemlig gang i en rigtig flot sæson – og så kan han indkøbes til en fornuftig pris.

LÆS OGSÅ: Solskjær om Liverpool: De har en fordel over os

Ifølge ESPN vurderes det, at han har en pris, der lyder på omkring 30 millioner pund, hvilket er svarende til omtrent 246 millioner danske kroner. Det er et beløb, som både Manchester United og Liverpool bør kunne finde frem fra skattekisten.