Liverpool har været kædet sammen med en lang række midtbanespillere denne sommer. De har dog endnu ikke fundet, hvad de søger, men nu er endnu et navn dukket op på deres radar.

LÆS OGSÅ: Medie: Mourinho henter Premier League-angriber til Roma

Angiveligt skulle de have et godt øje til Barcelonas Ilaix Moriba. Den 18-årige midtbanespiller har endnu ikke forlænge sin kontrakt, der udløber næste sommer. Derudover virker han heller ikke til at være interesseret i at gøre det.

Ifølge mediet 90min er Barcelonas seneste kontrakttilbud fortsat på bordet. Han har dog endnu ikke vist interesse i at skrive under på den nye kontrakt, hvorfor Barcelona har valgt at rykke ham ned på deres reservehold.

Mediet skriver også, at han er på radaren i flere storklubber i Europa. Derfor er Liverpool altså ikke alene om interessen. Alligevel har de dog valgt at kontakte den unge spillers repræsentanter, lyder det fra 90min.

Der er forlydender om, at Ilaix Moriba også er blevet tilbudt til flere andre Premier League-klubber, hvilket omfatter både West Ham, Leicester, Everton og Wolverhampton Wanderers.

Foruden klubberne i Premier League, er der også bud efter den talentfulde midtbanespiller i både Tyskland og Frankrig.

90min hævder at vide, at der har været kontakt mellem spilleren og klubber såsom Borussia Dortmund og RB Leipzig. Blandt Ligue 1-klubberne skulle det især være Monaca og Lyon, der har vist interesse i at skrive kontrakt med ham.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente Juventus-talent i byttehandel

Skulle en af klubberne beslutte sig for at købe ham denne sommer, kan han sandsynligvis købes til spotpris, da hans kontrakt udløber næste sommer. Barcelona har nemlig givet op på at nå til enighed med ham, hvorfor de i stedet har rykket fokus mod et salg.