Liverpool har et stort ønske om at hente Jude Bellingham til Anfield – og det kan potentielt lade sig gøre i 2023.
Jürgen Klopp og co. har i lang tid haft stor interesse for Jude Bellingham. Derfor er de også meget interesserede i at bringe ham til Anfield.
Det ser dog ikke ud til, at det bliver denne sommer. Derimod kan en handel blive aktuel i 2023, skriver BILD. Skal det blive en realitet, skal Liverpool dog grave dybt i lommerne.
Den tyske storklub er nemlig ikke villige til at slippe Bellingham, der har kontrakt frem til sommeren 2025, for enhver pris. Derimod har de sat et meget højt prismærke på ham.
BILD skriver nemlig, at den tyske klub vil kræve intet mindre end 110 millioner dollars for den engelske stjerne. Det er svarende til 740 millioner kroner, hvorfor salget af Bellingham vil sikre Dortmund en stor sum penge.
Til trods for, at han er en spiller, der er stor interesse for, og derfor sandsynligvis godt kunne sælges til sommer, har Borussia Dortmund angiveligt ikke et ønske om at slippe ham i år.
Derimod skulle de allerede være fast besluttet på at holde ham i Dortmund frem til sommeren 2023. Angiveligt skulle Bellingham selv også være interesseret i at blive i klubben.