Der skal ikke være nogen tvivl om, at der er én spiller, der har imponeret særligt meget for Aston Villa i denne måned. Det er selvfølgelig Jack Grealish, der har vist en form, der viser, at han kan begå sig i alle store engelske klubber. Ifølge Liverpool-legenden Steve Nicol, er han dog særligt skabt til Manchester United.

LÆS OGSÅ: Nederlag mod Leipzig vil koste Manchester United stort millionbeløb

Han mener, at Aston Villa-anføreren som den type spiller, der kan være med til at løfte De Røde Djævle til helt nye højder:

“Grealish kan være med til at løfte Manchester United op til det niveau, hvor klubben stadig synes, de tilhører. Han kan få dem til at spille med om Premier League- og Champions League-titlen,” fortalte Nicol til ESPN, og fulgte op med:

“Jeg synes virkelig, at en klub som United skriger efter en spiller som Grealish, for han kan holde på bolden og gør også sit arbejde defensivt. Modsat Pogba gør han det hele, både offensivt og defensivt. Han har klassen, kontrollen, så jeg synes, han er som skabt for United.”

Det var der dog også folk i Manchester United, der mente, da de viste stor interesse i den 25-årige englænder i sommerens transfervindue. De endte dog aldrig med at afgive et bud på englænderen, da man i stedet valgte at lægge fokus på at hente Jadon Sancho.

LÆS OGSÅ: Nu bryder Fred stilheden efter udvisning

Da de valgte at prioritere på denne måde, gik klubben måske glip af chancen for at hente Grealish. Han har sidenhen forlænget sin kontrakt med Aston Villa, og de kræver i dag op mod 100 millioner pund for ham, hvis man skal tro britiske The Telegraph.