Både Liverpool og Arsenal viser stor interesse for en spiller, der også er på radaren i FC Barcelona.

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona har et stort ønske om at finde en passende afløser for Sergio Busquets.

LÆS OGSÅ: Barcelona sætter enormt prismærke på Raphinha

Den 34-årige midtbanespiller har kontrakt med Barcelona frem til sommer, og intet tyder på, at han får en ny kontrakt af den catalanske klub.

Derimod har han været kædet sammen med et skifte til MLS, hvor Inter Miami ønsker at hente ham. Desuden rygtes han også til Al Nassr, der for nylig hentede Cristiano Ronaldo.

Til at afløse Busquets, har Barcelona angiveligt udset sig portugisiske Ruben Neves, der spiller i engelske Wolves.

Nu viser det sig, at Barcelona ikke er ene om at have ham som transfermål. Den 26-årige midtbanespiller er nemlig også på radaren i både Arsenal og Liverpool, skriver The Mirror.

Især i Liverpool skulle der være stor interesse for ham, da han kan tage over efter Naby Keita, hvis kontraktforhandlinger er blevet afsluttet uden en forlængelse, skriver Football Insider.

Det betyder, at han kan forlade klubben på en fri transfer til sommer, hvis hans kontrakt med klubben udløber.

LÆS OGSÅ: Storklub forbereder enormt tilbud til Bellingham

På grund af den finansielle situation i Barcelona, kan klubben få svært ved at konkurrere med Arsenal og Liverpool, hvis de beslutter at gøre alvor af deres interesse.

author avatar
Nicolai Busekist