Stort set alt var på plads for Manchester United, der var få millimeter fra at skrive kontrakt med Celta Vigo-talentet Stefan Bajcetic. I sidste øjeblik endte det dog med at gå helt anderledes, da den unge midterforsvarer nu drager til Anfield i stedet for Old Trafford. Det skriver Faro de Viga.

LÆS OGSÅ: Manchester-klubberne får frit spil om Premier League-stjerne: Liverpool distancerer sig selv

Fordelen skrev mediet La Voz de Galicia ellers, at Celta Vigo og Manchester United var ivrige efter at indgå en aftale om den kun 16-årige forsvarer. Ikke nok med det, så var De Røde Djævle endda også klar til at betale en fornuftig sum penge for det unge talent.

Der var styr på alle de praktiske ting, skriver Faro de Vigo, men pludselig besluttede Liverpool sig for at blande sig i sidste øjeblik. Det fik Bajcetic på andre tanker, og han er derfor nu ved at gøre sig klar til et skifte til Liverpool i stedet for Manchester United.

Lokalmediet skriver, at den 16-årige “pakker tasken og rejser mod Anfield”, efter at de slog til i sidste øjeblik. Efter sigende skulle en repræsentant være rejst til Spanien, for at hjælpe den unge spiller med at komme godt afsted. Ligeledes skal han hjælpe ham med at finde sig godt til rette i Liverpool.

LÆS OGSÅ: United-forsvarer fortæller: “Jeg er glad for at være tilbage”

Det hele er nemlig lidt en hastesag, da de nye Brexit-regler, der træder i kraft i det nye år, besværliggør proceduren ved at hente udenlandske spillere for de engelske klubber.

author avatar
Nicolai Busekist