Liverpool er opmærksomme på, at konkurrencen om Jude Bellingham er stor, hvorfor de har udset et alternativ.

Der er en klar forventning om, at Jude Bellingham forlader Borussia Dortmund til sommer, hvor flere klubber står klar til at hente ham.

LÆS OGSÅ: Manchester United har udset alternativ til Weghorst

En af de klubber, der har et ønske om at hente ham, er Liverpool. Den engelske klub ved dog, at der er stor konkurrence om at sikre den unge englænders underskrift.

Som følge af dette, har de nu udset et alternativ, som de vil rette fokus mod, hvis det viser sig, at de ikke vinder kampen om Bellingham.

Derudover er der også tale om et billigere alternativ, som kan blive aktuelt, hvis prisen for Bellingham bydes op i et niveau, hvor de ikke kan eller vil være med.

Ifølge mediet Football Transfers (via 90min) skulle der være tale om den 21-årige Manu Koné, der i dag spiller i Borussia Mönchengladbach.

Ifølge Transfermarkt er den franske midtbanespiller blevet værdisat til 25 mio. euro, hvilket svarer til omtrent 185 mio. kr.

LÆS OGSÅ: Andreas Christensen slår fast: Her skal vi blive bedre

Det er markant billigere end Bellingham, der estimeres at have en markedsværdi på hele 110 mio. euro, hvilket svarer til godt og vel 820 mio. kr.

author avatar
Nicolai Busekist