Jürgen Klopps trup har været begrænset i denne sæson, hvilket især gør sig gældende i forsvaret, hvor skaderne simpelthen er væltet ind over holdet.
LÆS OGSÅ: Dansker blandt bedste Premier League-indkøb
I starten af sæsonen var man uden Joel Matip i forsvaret. Det hele blev dog værre, da Virgil van Dijk blev langtidsskadet efter et sammenstød med Everton-målmanden, Jordan Pickford.
Matip er dog ved at være skadesfri, hvor der dog var skår i glæden, da Trent Alexander-Arnold røg på skadeslisten lige inden landskampspausen. Og nu lyder det på, at Joe Gomez også er kommet på listen.
Det skriver Daily Mail. De skriver, at han er kommet til skade under træningen med landsholdet, og at skaden kan være meget seriøs. I første omgang er han ude af alle tre kampe, som England skal spille.
LÆS OGSÅ: Sviatchenko: Vi er drønærgerlige
Han kan dog også risikere at være på sidelinjen for Liverpool. Det kan medføre, at Jürgen Klopp skal til at undersøge transfermarkedet nærmere.