I et nyligt interview med El Partidazo de COPE, har Luis Suarez åbnet op om sit skifte væk fra Barcelona. I denne forbindelse har han også sendt en stikpille til nuværende Barca-træner Ronald Koeman.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil indgå forlig med Neymar

I slutningen af sidste sæson blev det meldt ud, at Barcelona ville sige farvel til flere spillere. De sagde her farvel til spillere som Arturo Vidal, Ivan Rakitic og selvfølgelig Luis Suaez. Angiveligt fik Koeman til opgave at vise dem døren.

Det var dog tydeligt, at det var den daværende ledelse, der brugte Koeman til at klare det beskidte arbejde. Det ændrer dog ikke på, at Luis Suarez ikke er fan af måden, som Koeman håndterede sagen på. Han langede derfor ud efter hollænderen i sit interview, og sagde, at han ingen personlighed har.

“Jeg vidste, at Koeman ikke havde en personlighed, da han en dag fortalte mig, at han ikke ville regne med mig, men sagde, at det ville han, hvis jeg endte med at blive, stort set den næste dag,” sagde Suarez til El Partidazo de COPE.

I stedet peger Luis Suarez på Luis Enrique som den bedste træner, ha nogensinde har haft.

“Luis Enrique er den bedste træner, jeg nogensinde har haft. For den personlighed, han har, for det, han overbringer, og for den oprigtighed, han har.”

Da han blev spurgt om, hvorvidt han var i kontakt med nogen fra den tidligere Barcelona-ledelse, skød han med skarpt.

LÆS OGSÅ: Barcelona-midtbanespiller har besluttet ikke at blive i klubben, hvis Koeman bliver

“Bartomeu eller nogen anden Barca-manager har ikke ringet til mig, men jeg skulle lige til at sende dem et billede,” sagde han med henvisning til deres La Liga-triumf.