Romelu Lukaku er vendt tilbage til Premier League, efter at have spillet i italienske Serie A i en årrække. Det samme gør sig gældende for portugisiske Cristiano Ronaldo.
LÆS OGSÅ: Lionel Messis burofax til Bartomeu lækket
Den portugisiske stjerne hentede tidligere på ugen endnu en rekord til sin i forvejen store samling. Cristiano Ronaldo tilegnede sig nemlig rekorden for at have scoret flest mål for et landshold.
Det førte til, at Romelu Lukaku på et pressemøde blev spurgt om, hvorvidt han ville være i stand til at opnå et lige så imponerende antal scoringer for det belgiske landshold.
Her gjorde Lukaku det klart, at han ikke vil sammenlignes med Cristiano Ronaldo.
“Sammenlign mig ikke med Cristiano Ronaldo, aldrig. Cristiano Ronaldo er efter min mening blandt de tre bedste i fodboldhistorien. Jeg vil ikke rangere ham blandt de tre, men han er med der,” lød det fra Lukaku, der fortsatte:
“Hvad han har opnået i fodbold er exceptionelt for spillere fra min generation. Jeg var heldig at spille mod ham i Italien, og nu er han tilbage i Premier League. Det er godt for engelsk fodbold.”
Cristiano Ronaldo har overtaget rekorden som den mest scorende landsholdsspiller i historien, hvilket han gjorde med sit mål nr. 111 for Portugal. Romelu Lukaku kan ikke just bryste sig af det samme antal mål, da han står noteret for 67 af slagsen for Belgien.
LÆS OGSÅ: Griezmanns kontrakt med Barca lækket
Romelu Lukaku er dog ikke helt så langt oppe i alderen, som den portugisiske stjerne er. Derfor har han også god tid til at indkassere flere kasser for det belgiske landshold. Det store spørgsmål er, om han formår at score et lige så stort antal mål, som Cristiano Ronaldo, der bestemt heller ikke ser ud til at være færdig.