Manchester United er efter sigende interesserede i at hente en ny back til klubben, der kan give konkurrence til Aaron Wan-Bissaka.

LÆS OGSÅ: Ole Gunnar Solskjær adspurgt om ny Manchester United-kontrakt

Den 23-årige forsvarsspiller har leveret flotte præstationer i defensiven for Manchester United, efter hans ankomst fra Crystal Palace tilbage i 2019. Han har dog ikke bidraget synderligt i det offensive spil.

Ifølge ESPN mener Ole Gunnar Solskjær og klubben, at Wan-Bissaka mangler konkurrence for startpladsen. Derfor ønsker de at hente en ny back til klubben – enten i det kommende transfervindue eller i sommerens transfervindue.

Hvad de håber på er, at en ny spiller, der kan give konkurrence til Wan-Bissaka, kan være med til at sætte yderligere skub i den unge spillers udvikling.

Wan-Bissaka har spillet 58 kampe for De Røde Djævle siden hans ankomst. Han har i disse kampe scoret et enkelt mål og lavet fire oplæg. I hans tidligere klub skulle han dog kun bruge 46 optrædener, for at levere fire oplæg.

LÆS OGSÅ: Donny van de Beek rygtes til Serie A-tophold

Diogo Dalot er i øjeblikket udlejet til Serie A-giganterne AC Milan, men Manchester United ønsker ikke at sælge ham, da de mener, at han vil udvikle sig til at have potentiale til en fast plads på holdet om et par år.

author avatar
Nicolai Busekist