Manchester Uniteds jagt på Frenkie de Jong har hidtil vist sig at være forgæves.

Den engelske klub har nemlig ikke haft succes med at overbevise den hollandske midtbanespiller om et skifte til Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Tre Premier League-klubber vil have De Ligt

Hertil er de heller ikke nået til enighed med Barcelona, som er klar til at sælge De Jong, men kun for den rette pris.

Det har ført til tvivl om, hvorvidt de kan få en aftale i stand, hvorfor de nu er begyndt at se sig om efter alternativer.

Ifølge 90min har det fået dem til at kigge i retning af både Ruben Neves, men også Youri Tielemans.

De vil dog kun forsøge at hente en af de to spillere, hvis det står klart, at De Jong ikke har i sinde at skifte til Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Dembélé bliver: Underskriver toårig kontrakt

Af denne grund skulle der heller ikke være dialog mellem De Røde Djævle og de to alternativer, hvilket først vil blive aktuelt, hvis De Jong endegyldigt afslår.