Manchester United har intentioner om at forsøge at skrive kontrakt med den talentfulde Jadon Sancho til spotpris i det kommende transfervindue. De forsøgte også at hente ham i sommers, men dette blev dog ikke til noget, da Manchester United ikke var villige til at betale den pris, som Dortmund krævede.

LÆS OGSÅ: Sir Alex Ferguson: Jeg har kun haft fire verdensklasse spiller under mig i Man Utd

Nu er der dog rygter om, at Manchester United har intentioner om at byde på det 20-årige talent igen. Det vil dog sandsynligvis betyde, at hans først vil blive hentet til klubben i sommerens transfervindue. Denne strategi har Chelsea tidligere brugt til at hente både Christian Pulisic og Hakim Ziyech.

Ifølge det britiske medie Daily Star er Jadon Sancho fortsat et transfermål, der står højt på ønskelisten hos Manchester United. Derfor forventes det, at de ønsker at indgå en præ-kontrakt med ham i det kommende transfervindue, mens selve skiftet dog først vil komme til at ske til sommer.

LÆS OGSÅ: Manchester United enig med 19-årigt transfermål

Det er dog ikke kun Manchester United, der har udvist interesse i Jadon Sancho. Der er op til flere andre klubber fra Europa, der har udvist interesse i den engelske angriber. Derfor kan den engelske klub også forvente, at der vil være kamp om at skrive kontrakt med det unge talent.

author avatar
Nicolai Busekist