Ferran Soriano, Manchester Citys CEO, siger nu, at Lionel Messi har fortjent retten til at træffe sin egen beslutning om sin fremtid.

LÆS OGSÅ: Medie: Nice viser interesse for Barcelona-spiller

Han sendte nemlig chokbølger gennem hele fodboldverden, da han i sommers kunne fortælle, at han ønskede at forlade FC Barcelona, og som følge af hans gode relation til Pep Guardiola, blev han hurtigt kædet sammen med Manchester-klubben.

Den seksdobbelte Ballon d’Or-vinder valgte dog at blive i FC Barcelona. Han stillede også op til et interview med La Sexta, hvor han fortalte, at han havde det dårligt i den tid, men at han har det meget bedre nu, hvilket kan give håb til Barcelona-fansene om, at han bliver i klubben.

Messi bliver dog fortsat kædet sammen med Manchester-klubben. Manchester Citys Chief Operating Officer, Omar Berrada, har tidligere sagt, at de har pengene, som kan være med til at få handlen i hus.

Lionel Messi er dog nu fri til at snakke med andre klubber, hvorfor rygterne er ved at finde vej tilbage.

Ferran Soriano ønsker dog ikke at komme med noget konkret om Lionel Messi.

“Hvis jeg kommenterer på sagen, så kan alt jeg siger blive fejltolket og misforstået. Jeg vil blot sige, at han har gjort sig fortjent til at træffe beslutningen på egen hånd. Han er jo verdens bedste,” siger Ferran til Catalunya Radio.

LÆS OGSÅ: Medie: Nice viser interesse for Barcelona-spiller

“Vi er ikke en del af den selvstændige beslutning, så jeg kan ikke sige noget.”