Manchester City mister som bekendt Sergio Agüero, når hans kontrakt udløber til sommer. De mister dermed en spiller, der har været i klubben i mange år, men der er altid lys for enden af tunnelen.

LÆS OGSÅ: Lionel Messis kongekasse sikrede ham endnu en rekord

De har også Kevin de Bruyne, der stod til at have kontraktudløb i 2023, men det har man i Manchester-klubben fået lavet om på. De bekræfter således på deres hjemmeside, at Kevin de Bruyne har skrevet under på en ny kontrakt.

Den nye kontrakt skulle strække sig frem til sommeren 2025, og Kevin de Bruyne er glad for at have sat sin underskrift på en ny kontraktforlængelse.

“Jeg kunne ikke være mere glad. Siden mit skifte til City i 2015 har jeg følt mig hjemme. Jeg elsker fansene, og min familie har tilpasset sig godt i Manchester,” siger Kevin de Bruyne til klubbens hjemmeside.

“Pep og jeg ser fodbold på samme måde, og det er meget vigtigt at have det forhold med ens manager, fordi vi vil det samme,” siger han.

LÆS OGSÅ: Vil lokke Messi til klubben: “Vi har en reel chance”