FC Barcelona er nået til enighed om en principiel aftale med Manchester City-stjernen Ferran Torres.

Manchester City-angriber Ferran Torres er efter sigende nået til enighed med Barcelona om en principiel aftale. Et skifte til den catalanske klub kan derfor meget vel ligge i kortene for den 21-årige angriber.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo raser: Det er uacceptabelt

Den spanske landsholdsspiller har flere gange bevist sit værd i sin tid i Manchester City, men alligevel ser det ud til, at den tidligere Valencia-spiller kan være på vej tilbage til La Liga.

I hvert fald skriver det catalanske medie SPORT, at Torren er nået til enighed med Barcelona. Indtil videre er der dog blot tale om en principiel aftale, lyder det.

Det vil sige, at den catalanske storklub arbejder på at formalisere deres ønske om at bringe den unge angriber til Camp Nou. Det er dog ikke sikkert, at det rent faktisk bliver muligt, da de også skal blive enige med City.

Xavi, der for nylig blev udnævnt som ny træner i Barcelona, har gjort det meget klart, at han ønsker at styrke truppen. Tilsyneladende ser den spanske træner gerne, at det allerede bliver gjort i januar.

I forbindelse har han udset sig Torres, som han ser som værende en ideel forstærkning i offensiven, hvor han kan afløse flere angribere, herunder den lejede Luuk de Jong.

Denne sommer sagde Barcelona farvel til både Lionel Messi og Antoine Griezmann, hvilket naturligvis har haft en mærkbar indvirkning på mængden af mål, der bliver scoret af det catalanske mandskab.

Derudover ser det også ud til, at franske Ousmane Dembélé beslutter sig for at forlade truppen. Derfor er der brug for offensive forstærkninger på Camp Nou, og Xavi ser gerne, at det sker allerede i januar.

LÆS OGSÅ: Pedri sender stor tak til Messi

City ønsker dog næppe at give slip på Torres, før de er sikre på, at de kan finde en afløser. Hertil skulle Barcelona angiveligt ønske at leje ham, hvilket City ikke er specielt interesserede i.