Vinder Manchester City ikke kampen om Erling Haaland, har de planer om at rettet fokus mod Real Madrid-stjernen Vinicus Junior.

Manchester City er én blandt mange klubber, der har vist interesse for 21-årige Erling Haaland. De siges at være favoritterne blandt Premier League-klubberne, men dette er ingen garanti for en underskrift.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente Liverpool-profil til sommer

Det ved Pep Guardiola og co. godt. Derfor er de begyndt at undersøge markedet for alternativer. Det har fået dem til at kigge i retning af 21-årige Vinicus Junior i Real Madrid. Han menes nemlig at være et godt alternativ til Dortmund-angriberen.

Det vil sige, at Manchester City kan skifte deres fokus fra Haaland til Vinicius i det kommende transfervindue. Ifølge El Nacional vil dette særligt gøre sig gældende, hvis det ender med at være Real Madrid, der sikrer sig Haalands underskrift.

Vinicius har vist en imponerende form for Real Madrid i denne sæson. Han har bidraget med i alt 15 mål og ni oplæg i 27 kampe på tværs af alle turneringer.

Den 21-årige stjerne har fortsat mere end to år tilbage af sin kontrakt med den spanske storklub. Det kan dog meget vel ændre sig, da Real Madrid arbejder på en ny kontrakt. De ønsker nemlig at binde ham i en længere periode.

Vinicius, der i vid udstrækning fungerer som angriber i venstre side af banen, har scoret 29 mål og lagt op til yderligere 32 i 145 optrædener for Real Madrid. Han blev hentet til klubben fra Flamengo tilbage i 2018.

Skal Manchester City hente ham til England, skal de have en stor sum penge op af lommen. Ikke nok med, at hans markedsværdi ifølge Transfermarkt er omtrent 100 millioner euro, vil han sandsynligvis også kræve en klækkelig hyre.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil afløse Jordi Alba med tidligere La Masia-forsvarer

Det samme er dog tilfældet, hvis City skal gøre sig forhåbninger om at hente Haaland. Havner nordmanden i Real Madrid, kan Vinicius potentielt vise sig at være et billigere alternativ end den nuværende Dortmund-angriber.