Manchester City er angiveligt klar til at tage kampen op med Barcelona om Atalanta-forsvarer Robin Gosens underskrift

Den tyske forsvarer har spillet i den italienske klub i de seneste fire år, efter at have forladt hollandske Heracles Almelo. I sin tid i klubben er det blevet til 50 målbidrag i 155 kampe på tværs af alle turneringer.

LÆS OGSÅ: Avis: Han er favorit til at afløse Koeman

Gosens nuværende kontrakt stod oprindeligt til at udløbe i 2023, men Atalanta menes at have aktiveret en forlængelse på 12 måneder. Derfor er han under kontrakt frem til 2024, hvilket sætter dem i en stærk position, når det kommer til forhandlinger med andre klubber.

Ifølge Calciomercato er Manchester City en af de klubber, der er meget interesserede i at sikre sig Gosens underskrift. I øjeblikket er det Joao Cancelo, der indtager Gosens foretrukne position i City foran Oleksandr Zinchenko og suspenderede Benjamin Mendy.

Det italienske medie skriver dog, at både Barcelona og Juventus også er interesserede i at hente den tyske forsvarer, der ifølge Transfermarkt har en markedsværdi på 35 millioner euro, hvilket er svarende til 260 millioner kroner.

Hertil skriver Calciomercato også, at der skulle være interesse fra Inter, som har et ønske om at styrke deres venstrebackposition, og i denne forbindelse har de tilsyneladende et godt øje til Robin Gosens.

LÆS OGSÅ: PSG, Bayern og City vil hente RB Leipzig-profil

Gosens spillede især en god sæson i 2020/21-sæsonen, hvori han bidragede med 11 mål og otte oplæg i 32 Serie A-kampe. I denne sæson har han også fået en god start, da han har bidraget med et mål og et oplæg i fem ligakampe.