Både Manchester City og Manchester United er efter sigende interesseret i at skrive kontrakt med Sevilla-forsvarer Jules Kounde. City er særligt interesseret, da de forventer at skulle tage afsked med Eric Garcia.

LÆS OGSÅ: Solskjær i tvivl: Ved ikke om de er klar til Southampton-opgør

Det skiver Don Balon, der har rapporteret, at Manchester City fortsat er på udkig efter defensive forstærkninger til truppen, selvom de formåede at hente både Nathan Ake og Ruben Dias til klubben i sommers.

Kounde har præsteret rigtig flot i Sevilla, hvorfor han kunne være en god tilføjelse til klubben i både United og City. Især i City vil de kunne nyde gavn af ham, da Don Balon forventer, at Eric Garcia snart vil være på vej til Barcelona.

Den franske forsvarsspiller har tidligere været sat i forbindelse med Citys rivaler fra Manchester United. Det skriver ESPN, som også skrev, at det forventes, at Kounde vil have et prismærke, der lyder på i omegnen af 63 millioner pund, hvis han skal forlade Sevilla.

De Røde Djævle håber sandsynligvis, at de kan vinde kapløbet om den unge franskmandens underskrift, hvor Ole Gunnar Solskjær har hårdt brug for forstærkninger i forsvaret.

LÆS OGSÅ: Jürgen Klopp udpeger historiens tre 3 bedste fodboldspillere

Der er næppe nogen tvivl om, at der er brug for forstærkninger i det centrale forsvar i Manchester United, hvorfor et talent som Kounde vil være en fornuftig investering for Manchester United.