Det er ikke overraskende, at et utal af spillere bliver rygtet til Manchester United, da de har den status, de nu engang har. Der er dog én spiller, som flere gange er blevet kædet sammen med De Røde Djævle, og et skifte skulle være nært.

LÆS OGSÅ: Manchester United-stjerne står over for stor lønforhøjelse

Moises Caicedo fra Independiente Del Valle er en spiller, som Ole Gunnar Solskjær havde udset sig som transfermål i dette transfervindue, og flere medier skriver, at man næsten har en aftale på plads.

Manchester United skulle sågar blot mangle at trykke på knappen.

Hovedpersonen har dog stillet op til et interview, hvor han ikke lægger skjul på, at han er meget glad for, at han er nær et skifte til sin drømmeklub. Det er på trods af, at der kan gå noget tid, inden han kan kalde sig førsteholdsspiller.

LÆS OGSÅ: Trænerlegende råder Pirlo til at droppe Pogba

“Min drøm er at komme til Manchester United, men først vil jeg til andre hold i Europa for at tilpasse mig og komme til Manchester United på den bedste måde,” siger Moises Caicedo til Futbol Sin Cassette.

author avatar
Mathias Busekist