Der er rygter om, at Juventus ønsker at sælge Cristiano Ronaldo. Det har fået Manchester United-fans til at opfordre klubben til at hente ham retur. Angiveligt skulle Serie A-klubben være indstillet på at sælge portugiseren næste sommer.

LÆS OGSÅ: Rio Ferdinand udtaler sig om rygter om Pochettino til Manchester United

Cristiano Ronaldo forlod United til fordel for Real Madrid i 2009. Dengang sætter handlen verdensrekord, hvilket cementerede hans position som en af de bedste fodboldspillere i historien. Dette understregede han i sin tid i Spanien.

For to år siden skiftede han Real Madrid ud med Juventus. Siden da har han scoret 74 mål i 94 optrædener for den italienske storklub. Det er imponerende – især når man tager hans alder i betragtning.

På trods af den flotte målstatistik, hævder det spanske medie Sport, at Serie A-mestrene vil sælge den 35-årige verdensstjerne næste sommer, hvor han vil have et enkelt år tilbage af sin kontrakt i Juventus.

Ronaldo har i øjeblikket ingen planer om at gå på pension, og United-fans mener, at man bør hente den legendariske angriber tilbaeg til Old Trafford, selvom det sandsynligvis vil være en vanskelig handel set ud fra et økonomisk perspektiv.

United-stjernen Bruno Fernandes har tidligere afsløret, at Cristiano Ronaldo fortsat er en stor fan af United, og at han regelmæssigt spørger ind til, hvordan det går hans tidligere hold.

I august udtalte Fernandes følgende: “Selvfølgelig snakkede jeg med Cristiano efter, og han talt godt om klubben. Jeg snakkede med ham igen for et par dage siden.”

LÆS OGSÅ: Solskjær roser to spillere: De er de mest stabile

“Hver gang jeg snakker med ham, spørger han mig, hvordan det går i Manchester, og om alt er i orden. Alle ved, at han tilbragte meget tid i Manchester, og at han stadig har kærlighed til klubben. Han kan godt lide klubben, og jeg tror, at han vandt sin første Ballon d’Or her, så det er en klub, der helt sikkert betyder noget for ham,” afsluttede Fernandes.