I et stykke tid har det set ud til, at det er ved at være tid til, at den nuværende Manchester United-forsvarer forlader klubben. Faktisk kan Marcos Rojos tid i Manchester United være slut allerede i denne uge.

LÆS OGSÅ: Manchester United-boss Ed Woodward har udset sig ‘den næste Michael Ballack’

Rojo er i øjeblikket i Argentina, og træner derfor ikke længere med førsteholdet, som han tidligere har gjort. En rapport fra det argentinske medie Infobae afslører, at han er i færd med at forsøge at ophæve sin United-kontrakt, der ellers først udløber til sommer. Mediet skriver også, at Rojo forventer at være en fri agent fra 31. januar.

Der er flere klubber, der har været nævnt som bejlere for Marcos Rojo. Blandt disse klubber er det i høj grad Boca Juniors, der er blevet nævnt som stærke favoritter til at skrive kontrakt med Rojo.

Det hævdes nemlig, at Juan Roman Riquelme, der er vicepræsident i Boca Juniors, har været i regelmæssig kontakt med ham i løbet af det seneste år. Det betyder dog ikke, at det er hans eneste mulighed.

Den tidligere Manchester United-spiller Juan Sebastian Veron kæmper nemlig også for at få Marcos Rojos underskrift. Han er i dag præsident for Estudiantes, hvor den nuværende United-spiller har været på en lejeaftale det sidste år.

Estudiantes har givet Rojo et tilbud, som de håber, at han vælger frem for tilbuddet fra Boca Junios. Det kan dog blive svært at overbevise ham, da de ikke har Copa Libertadores-fodbold at tilbyde.

LÆS OGSÅ: Efter nyindkøb: Frustreret Manchester United-spiller ønsker at forlade klubben

Den tredje klub, der har været nævnt som en potentiel destination for Rojo, er MLS-klubben LA Galaxy. Efter sigende skulle de også have givet ham et tilbud, men der kendes dog ingen detaljer for nogen af de tre tilbud.