Det er ikke nogen hemmelighed, at Manchester United har et stort ønske om at hente Harry Kane. Nu har de en plan for, hvordan de vil gøre det.
Erik ten Hag har et stort ønske om at styrke sin offensiv til sommer. Derfor skulle han være meget ivrig efter at hente Harry Kane til Manchester United efter denne sæson.
Det kan dog blive vanskeligt at hente den engelske angriber, da Tottenham ikke er meget for at sælge ham til en anden Premier League-klub.
Hertil skal De Røde Djævle også indstille sig på, at de skal finde en stor sum penge til købet. Flere engelske medier har rapporteret, at Kane vil koste mindst 100 mio. euro (ca. 745 mio. kr.).
Nu skriver ESPN, at United har en plan for, hvordan de vil overbevise Tottenham om at sælge Kane til dem.
Mediet melder, at United vil forsøge at bruge målmand Dean Henderson i en byttehandel, da Tottenham i et stykke tid har vist interesse for at hente ham til London.