Manchester United har udset et alternativ til Cody Gakpo, som de tabte kampen om, da han i stedet valgte Liverpool.

I lang tid var Manchester United med i kampen om at hente Cody Gakpo, men denne kamp endte de med at tabe til rivalerne fra Liverpool.

LÆS OGSÅ: Kilde: De Jong er til salg for dette beløb i januar

Det har nu ført til, at den engelske klub har udset sig et alternativ, som de vil forsøge at hente til Old Trafford, efter at have tabt kampen om Gakpo.

Ifølge mediet Give Me Sport har de valgt at rette deres fokus mod at hente den unge Youssoufa Moukoko, der har kontraktudløb med Borussia Dortmund til sommer.

Det vil sige, at han kan hentes af De Røde Djævle, uden at de skal have penge op af lommen, da han hentes på en fri transfer.

Erik ten Hag og co. er dog ikke ene om at vise interesse for ham. Der er også stor interesse for Moukoko i Barcelona, der også arbejder på at hente ham efter denne sæson.

LÆS OGSÅ: Barcelona meget interesserede i Dortmund-stjerne: Alligevel nægter de

Den bedre økonomi i Manchester United gør dog, at de kan tilbyde det unge talent en bedre lønpakke, end Barcelona har råd til.

author avatar
Nicolai Busekist