Der endnu ikke noget, der er blevet slået fast, men der er meget, der tyder på, at Edinson Cavani kan ende med at forlade Manchester United til sommer. Det vil sige, at det kan ende med, at han kun får en enkelt sæson hos De Røde Djævle, før han drager hjem mod Sydamerika.

LÆS OGSÅ: Skidt nyt for Solskjær: Manchester United-profils skade kan være værre end antaget

Han har nemlig ikke forlænget sin nuværende kontrakt med The Red Devils, som udløber til sommer. Derfor er det heller ikke overraskende, at Manchester United er i gang med at finde en uruguayansk veteran.

Ifølge mediet Gazzetta dello Sport skulle de have fundet frem til en afløser i Cavanis tidligere klub, Paris Saint-Germain. Angiveligt skulle de nemlig have udset sig Mauro Icardi som en potentiel afløser for Edinson Cavani.

Efter at have brændt sine broer til Inter, blev han forud for sidste sæson lejet ud til den franske hovedstadsklub. Sidste sommer endte Paris Saint-Germain så med at skrive under på en permanent kontrakt med Icardi, hvilket de betalte 45 mio. pund for.

Han har dog vist sig ikke at være det helt store hit i den franske hovedstad. Han har nemlig kun leveret syv scoringer i 19 kampe i denne sæson. Det er næppe, hvad PSG havde regnet med, da de signede ham. Derfor kan de også være villige til at sælge ham for ca. 38 mio. pund til sommer, hvis man skal tro Gazzetta dello Sport.

LÆS OGSÅ: Klar til at sælge: Manchester United fastsætter prisen for David De Gea

Angiveligt skulle Manchester United allerede være i kontakt med klubben omkring en potentiel handel til sommer. Ender de med at købe Icardi, får de en angriber, der har holdt et fornuftigt scoringssnit. Han scorede 124 mål i 219 kampe for Inter, mens det for PSG er blevet til 27 mål i 53 kampe.