Det portugisiske medie O Jogo rapporterer ifølge Manchester Evening News, at Manchester United fortsat har interesse i at skrive kontrakt med den unge venstreback fra Sporting Lisbon, Nuno Mendes.

LÆS OGSÅ: Tidligere United-spiller: Pogba er ikke så meget værd

Mediet skriver også, at Manchester United blev tilbudt den blot 18-årige forsvarsspiller for et år siden, da de arbejdede på at hente Bruno Fernandes til klubben.

På trods af, at de denne sommer hentede Alex Telles i FC Porto, bliver de alligevel ved med at blive sat i forbindelse med den unge venstreback fra Sporting Lisbon.

De Røde Djævle er dog ikke den eneste klub i Premier League, der har udvist interesse for forsvarsspilleren. Efter sigende skulle Liverpool også har stor interesse i at bringe ham til Anfield.

Ikke nok med, at der er konkurrence fra andre engelske klubber, så kan Manchester United også forvente, at der vil være konkurrence fra andre europæiske klubber som Juventus, Milan og Real Madrid. De er nemlig også alle interesserede, skriver Manchester Evening News.

LÆS OGSÅ: Saha om United-spiller: Han skal blive mere stabil

Ole Gunnar Solskjær mangler dog ikke ligefrem spillere til denne position, hvorfor det kan lyde overraskende for mange, at der fortsat er interesse for at hente Nuno Mendes til klubben.

author avatar
Nicolai Busekist